publicerad: 2015
predikament
pre·dika·ment
[‑men´t]
substantiv
~et; pl. ~ • kinkig belägenhet
| Singular | |
|---|---|
| ett predikament | obestämd form |
| ett predikaments | obestämd form genitiv |
| predikamentet | bestämd form |
| predikamentets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| predikament | obestämd form |
| predikaments | obestämd form genitiv |
| predikamenten | bestämd form |
| predikamentens | bestämd form genitiv |


