publicerad: 2015
predikning
pre·dik·ning
[‑di´k‑]
substantiv
~en ~ar • mest i pl.; predikan
| Singular | |
|---|---|
| en predikning | obestämd form |
| en prediknings | obestämd form genitiv |
| predikningen | bestämd form |
| predikningens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| predikningar | obestämd form |
| predikningars | obestämd form genitiv |
| predikningarna | bestämd form |
| predikningarnas | bestämd form genitiv |


