publicerad: 2015
predisposition
pre·dis·pos·it·ion
substantiv
~en ~er • mottaglighet, anlag
| Singular | |
|---|---|
| en predisposition | obestämd form |
| en predispositions | obestämd form genitiv |
| predispositionen | bestämd form |
| predispositionens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| predispositioner | obestämd form |
| predispositioners | obestämd form genitiv |
| predispositionerna | bestämd form |
| predispositionernas | bestämd form genitiv |


