publicerad: 2015
probleminventering
pro·blem|in·vent·er·ing
substantiv
~en ~ar problem 1 inventering
| Singular | |
|---|---|
| en probleminventering | obestämd form |
| en probleminventerings | obestämd form genitiv |
| probleminventeringen | bestämd form |
| probleminventeringens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| probleminventeringar | obestämd form |
| probleminventeringars | obestämd form genitiv |
| probleminventeringarna | bestämd form |
| probleminventeringarnas | bestämd form genitiv |


