publicerad: 2015
receptur
re·cept·ur
[‑u´r]
substantiv
~en ~er • i äldre tid: avdelning på apotek för beredning av läkemedel efter recept
| Singular | |
|---|---|
| en receptur | obestämd form |
| en recepturs | obestämd form genitiv |
| recepturen | bestämd form |
| recepturens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| recepturer | obestämd form |
| recepturers | obestämd form genitiv |
| recepturerna | bestämd form |
| recepturernas | bestämd form genitiv |


