publicerad: 2015
reformering
re·form·er·ing
substantiv
~en ~ar reformera
| Singular | |
|---|---|
| en reformering | obestämd form |
| en reformerings | obestämd form genitiv |
| reformeringen | bestämd form |
| reformeringens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| reformeringar | obestämd form |
| reformeringars | obestämd form genitiv |
| reformeringarna | bestämd form |
| reformeringarnas | bestämd form genitiv |


