publicerad: 2015
reformist
re·form·ist
[‑is´t]
substantiv
~en ~er reformism
| Singular | |
|---|---|
| en reformist | obestämd form |
| en reformists | obestämd form genitiv |
| reformisten | bestämd form |
| reformistens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| reformister | obestämd form |
| reformisters | obestämd form genitiv |
| reformisterna | bestämd form |
| reformisternas | bestämd form genitiv |


