publicerad: 2015
sällskapsrum
säll·skaps|rum
substantiv
~met; pl. ~, best. pl. ~men • till sällskap 1,2 1rum 1
| Singular | |
|---|---|
| ett sällskapsrum | obestämd form |
| ett sällskapsrums | obestämd form genitiv |
| sällskapsrummet | bestämd form |
| sällskapsrummets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| sällskapsrum | obestämd form |
| sällskapsrums | obestämd form genitiv |
| sällskapsrummen | bestämd form |
| sällskapsrummens | bestämd form genitiv |


