publicerad: 2015
sällskapsspel
säll·skaps|spel
substantiv
~et; pl. ~ • till sällskap 2 och spel 2
| Singular | |
|---|---|
| ett sällskapsspel | obestämd form |
| ett sällskapsspels | obestämd form genitiv |
| sällskapsspelet | bestämd form |
| sällskapsspelets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| sällskapsspel | obestämd form |
| sällskapsspels | obestämd form genitiv |
| sällskapsspelen | bestämd form |
| sällskapsspelens | bestämd form genitiv |


