publicerad: 2015
självförhävelse
själv|för·häv·else
substantiv
~n ~r själv förhävelse
| Singular | |
|---|---|
| en självförhävelse | obestämd form |
| en självförhävelses | obestämd form genitiv |
| självförhävelsen | bestämd form |
| självförhävelsens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| självförhävelser | obestämd form |
| självförhävelsers | obestämd form genitiv |
| självförhävelserna | bestämd form |
| självförhävelsernas | bestämd form genitiv |


