publicerad: 2015
stororder
stor|order
substantiv
~n; pl. ~ el. ‑ordrar • till order 2 1stor
| Singular | |
|---|---|
| en stororder | obestämd form |
| en stororders | obestämd form genitiv |
| storordern | bestämd form |
| stororderns | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| stororder (storordrar) | obestämd form |
| stororders (storordrars) | obestämd form genitiv |
| stororderna (storordrarna) | bestämd form |
| storordernas (storordrarnas) | bestämd form genitiv |


