publicerad: 2015
tandreglering
tand|regl·er·ing
substantiv
~en ~ar tand 1 reglering 1
| Singular | |
|---|---|
| en tandreglering | obestämd form |
| en tandreglerings | obestämd form genitiv |
| tandregleringen | bestämd form |
| tandregleringens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| tandregleringar | obestämd form |
| tandregleringars | obestämd form genitiv |
| tandregleringarna | bestämd form |
| tandregleringarnas | bestämd form genitiv |


