publicerad: 2015
uppgörelsescen
upp·gör·else|scen
substantiv
~en ~er • till uppgörelse 1 och scen 2,3
| Singular | |
|---|---|
| en uppgörelsescen | obestämd form |
| en uppgörelsescens | obestämd form genitiv |
| uppgörelsescenen | bestämd form |
| uppgörelsescenens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| uppgörelsescener | obestämd form |
| uppgörelsesceners | obestämd form genitiv |
| uppgörelsescenerna | bestämd form |
| uppgörelsescenernas | bestämd form genitiv |


