publicerad: 2015
vanebildning
vane|bild·ning
substantiv
~en ~ar vana 1 bildning 1
| Singular | |
|---|---|
| en vanebildning | obestämd form |
| en vanebildnings | obestämd form genitiv |
| vanebildningen | bestämd form |
| vanebildningens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| vanebildningar | obestämd form |
| vanebildningars | obestämd form genitiv |
| vanebildningarna | bestämd form |
| vanebildningarnas | bestämd form genitiv |


