publicerad: 2015
vapenbärare
vapen|bär·are
substantiv
~n; pl. ~, best. pl. ‑bärarna • anordning som för med sig vapen
| Singular | |
|---|---|
| en vapenbärare | obestämd form |
| en vapenbärares | obestämd form genitiv |
| vapenbäraren | bestämd form |
| vapenbärarens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| vapenbärare | obestämd form |
| vapenbärares | obestämd form genitiv |
| vapenbärarna | bestämd form |
| vapenbärarnas | bestämd form genitiv |


