publicerad: 2015
verkningsgrad
verk·nings|grad
substantiv
~en ~er • förhållandet mellan praktiskt utvunnen och tillförd energi
| Singular | |
|---|---|
| en verkningsgrad | obestämd form |
| en verkningsgrads | obestämd form genitiv |
| verkningsgraden | bestämd form |
| verkningsgradens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| verkningsgrader | obestämd form |
| verkningsgraders | obestämd form genitiv |
| verkningsgraderna | bestämd form |
| verkningsgradernas | bestämd form genitiv |


