publicerad: 2015
dömande
döm·ande
substantiv
~t ~n döma
| Singular | |
|---|---|
| ett dömande | obestämd form |
| ett dömandes | obestämd form genitiv |
| dömandet | bestämd form |
| dömandets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| dömanden | obestämd form |
| dömandens | obestämd form genitiv |
| dömandena | bestämd form |
| dömandenas | bestämd form genitiv |
SAOL
