publicerad: 2015
dubbelseger
dubbel|seger
substantiv
~n ‑segrar • till 1dubbel, 2dubbel seger
Singular | |
---|---|
en dubbelseger | obestämd form |
en dubbelsegers | obestämd form genitiv |
dubbelsegern | bestämd form |
dubbelsegerns | bestämd form genitiv |
Plural | |
dubbelsegrar | obestämd form |
dubbelsegrars | obestämd form genitiv |
dubbelsegrarna | bestämd form |
dubbelsegrarnas | bestämd form genitiv |