publicerad: 2015
förnimmelse
för·nimm·else
substantiv
~n ~r förnimma
| Singular | |
|---|---|
| en förnimmelse | obestämd form |
| en förnimmelses | obestämd form genitiv |
| förnimmelsen | bestämd form |
| förnimmelsens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| förnimmelser | obestämd form |
| förnimmelsers | obestämd form genitiv |
| förnimmelserna | bestämd form |
| förnimmelsernas | bestämd form genitiv |


