publicerad: 2015
förnekelse
för·nek·else
substantiv
~n ~r • till förneka 2
| Singular | |
|---|---|
| en förnekelse | obestämd form |
| en förnekelses | obestämd form genitiv |
| förnekelsen | bestämd form |
| förnekelsens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| förnekelser | obestämd form |
| förnekelsers | obestämd form genitiv |
| förnekelserna | bestämd form |
| förnekelsernas | bestämd form genitiv |


