publicerad: 2015
kamrem
kam|rem
substantiv
~men ~mar • i bilmotor
| Singular | |
|---|---|
| en kamrem | obestämd form |
| en kamrems | obestämd form genitiv |
| kamremmen | bestämd form |
| kamremmens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| kamremmar | obestämd form |
| kamremmars | obestämd form genitiv |
| kamremmarna | bestämd form |
| kamremmarnas | bestämd form genitiv |


