publicerad: 2015
kommodor
kommod·or
[‑å´r]
substantiv
~en ~er • ⟨finl.⟩ person med en hög sjöofficersgrad; ordförande för segelsällskap
| Singular | |
|---|---|
| en kommodor | obestämd form |
| en kommodors | obestämd form genitiv |
| kommodoren | bestämd form |
| kommodorens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| kommodorer | obestämd form |
| kommodorers | obestämd form genitiv |
| kommodorerna | bestämd form |
| kommodorernas | bestämd form genitiv |


