publicerad: 2015
konduktor
kon·dukt·or
[‑duk`t‑]
substantiv
~n ~er [‑o´r‑] • elektrisk ledare
| Singular | |
|---|---|
| en konduktor | obestämd form |
| en konduktors | obestämd form genitiv |
| konduktorn | bestämd form |
| konduktorns | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| konduktorer | obestämd form |
| konduktorers | obestämd form genitiv |
| konduktorerna | bestämd form |
| konduktorernas | bestämd form genitiv |


