publicerad: 2015
logiker
log·ik·er
[lå´g‑]
substantiv
~n; pl. ~ logik
| Singular | |
|---|---|
| en logiker | obestämd form |
| en logikers | obestämd form genitiv |
| logikern | bestämd form |
| logikerns | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| logiker | obestämd form |
| logikers | obestämd form genitiv |
| logikerna | bestämd form |
| logikernas | bestämd form genitiv |


