publicerad: 2015
metafysiker
meta·fys·ik·er
[‑fy´s‑]
substantiv
~n; pl. ~ metafysik
Singular | |
---|---|
en metafysiker | obestämd form |
en metafysikers | obestämd form genitiv |
metafysikern | bestämd form |
metafysikerns | bestämd form genitiv |
Plural | |
metafysiker | obestämd form |
metafysikers | obestämd form genitiv |
metafysikerna | bestämd form |
metafysikernas | bestämd form genitiv |