publicerad: 2015
motståndskraft
mot·stånds|kraft
substantiv
~en ~er motstånd kraft 1
| Singular | |
|---|---|
| en motståndskraft | obestämd form |
| en motståndskrafts | obestämd form genitiv |
| motståndskraften | bestämd form |
| motståndskraftens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| motståndskrafter | obestämd form |
| motståndskrafters | obestämd form genitiv |
| motståndskrafterna | bestämd form |
| motståndskrafternas | bestämd form genitiv |


