publicerad: 2015
ordväxling
ord|växl·ing
substantiv
~en ~ar • meningsutbyte, tvist
| Singular | |
|---|---|
| en ordväxling | obestämd form |
| en ordväxlings | obestämd form genitiv |
| ordväxlingen | bestämd form |
| ordväxlingens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| ordväxlingar | obestämd form |
| ordväxlingars | obestämd form genitiv |
| ordväxlingarna | bestämd form |
| ordväxlingarnas | bestämd form genitiv |


