publicerad: 2015
ventil
vent·il
[‑i´l]
substantiv
~en ~er • anordning för reglering av bl.a. luftströmmar
| Singular | |
|---|---|
| en ventil | obestämd form |
| en ventils | obestämd form genitiv |
| ventilen | bestämd form |
| ventilens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| ventiler | obestämd form |
| ventilers | obestämd form genitiv |
| ventilerna | bestämd form |
| ventilernas | bestämd form genitiv |


