publicerad: 2015
abnormtillstånd
ab·norm|till·stånd
substantiv
~et; pl. ~ abnorm tillstånd 1
| Singular | |
|---|---|
| ett abnormtillstånd | obestämd form |
| ett abnormtillstånds | obestämd form genitiv |
| abnormtillståndet | bestämd form |
| abnormtillståndets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| abnormtillstånd | obestämd form |
| abnormtillstånds | obestämd form genitiv |
| abnormtillstånden | bestämd form |
| abnormtillståndens | bestämd form genitiv |


