publicerad: 2015
appretering
ap·pret·er·ing
substantiv
~en ~ar appretera
| Singular | |
|---|---|
| en appretering | obestämd form |
| en appreterings | obestämd form genitiv |
| appreteringen | bestämd form |
| appreteringens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| appreteringar | obestämd form |
| appreteringars | obestämd form genitiv |
| appreteringarna | bestämd form |
| appreteringarnas | bestämd form genitiv |


