publicerad: 2015
bekämpningsmedel
be·kämp·nings|medel
substantiv
‑medlet; pl. ~, best. pl. ‑medlen • mot skadedjur, ogräs o.d.
| Singular | |
|---|---|
| ett bekämpningsmedel | obestämd form |
| ett bekämpningsmedels | obestämd form genitiv |
| bekämpningsmedlet | bestämd form |
| bekämpningsmedlets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| bekämpningsmedel | obestämd form |
| bekämpningsmedels | obestämd form genitiv |
| bekämpningsmedlen | bestämd form |
| bekämpningsmedlens | bestämd form genitiv |


