publicerad: 2015
bekännelseroman
be·känn·else|rom·an
substantiv
~en ~er • jfr bekännelselitteratur
| Singular | |
|---|---|
| en bekännelseroman | obestämd form |
| en bekännelseromans | obestämd form genitiv |
| bekännelseromanen | bestämd form |
| bekännelseromanens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| bekännelseromaner | obestämd form |
| bekännelseromaners | obestämd form genitiv |
| bekännelseromanerna | bestämd form |
| bekännelseromanernas | bestämd form genitiv |


