publicerad: 2015
belgare
belg·are
substantiv
~n; pl. ~, best. pl. belgarna • belgier
| Singular | |
|---|---|
| en belgare | obestämd form |
| en belgares | obestämd form genitiv |
| belgaren | bestämd form |
| belgarens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| belgare | obestämd form |
| belgares | obestämd form genitiv |
| belgarna | bestämd form |
| belgarnas | bestämd form genitiv |


