publicerad: 2015
benhus
ben|hus
substantiv
~et; pl. ~ • hus för förvaring av uppgrävda människoben
| Singular | |
|---|---|
| ett benhus | obestämd form |
| ett benhus | obestämd form genitiv |
| benhuset | bestämd form |
| benhusets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| benhus | obestämd form |
| benhus | obestämd form genitiv |
| benhusen | bestämd form |
| benhusens | bestämd form genitiv |


