publicerad: 2015
bindemedel
binde|medel
substantiv
‑medlet; pl. ~, best. pl. ‑medlen 2binda 1medel 1
| Singular | |
|---|---|
| ett bindemedel | obestämd form |
| ett bindemedels | obestämd form genitiv |
| bindemedlet | bestämd form |
| bindemedlets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| bindemedel | obestämd form |
| bindemedels | obestämd form genitiv |
| bindemedlen | bestämd form |
| bindemedlens | bestämd form genitiv |


