publicerad: 2015
biomekaniker
bio|mek·an·iker
substantiv
~n; pl. ~ bio- mekaniker
| Singular | |
|---|---|
| en biomekaniker | obestämd form |
| en biomekanikers | obestämd form genitiv |
| biomekanikern | bestämd form |
| biomekanikerns | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| biomekaniker | obestämd form |
| biomekanikers | obestämd form genitiv |
| biomekanikerna | bestämd form |
| biomekanikernas | bestämd form genitiv |


