publicerad: 2015
brottsutredning
brotts|ut·red·ning
substantiv
~en ~ar brott 1 utredning
| Singular | |
|---|---|
| en brottsutredning | obestämd form |
| en brottsutrednings | obestämd form genitiv |
| brottsutredningen | bestämd form |
| brottsutredningens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| brottsutredningar | obestämd form |
| brottsutredningars | obestämd form genitiv |
| brottsutredningarna | bestämd form |
| brottsutredningarnas | bestämd form genitiv |


