publicerad: 2015
centralmakt
centr·al|makt
substantiv
~en ~er • till makt 1,2 2central
| Singular | |
|---|---|
| en centralmakt | obestämd form |
| en centralmakts | obestämd form genitiv |
| centralmakten | bestämd form |
| centralmaktens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| centralmakter | obestämd form |
| centralmakters | obestämd form genitiv |
| centralmakterna | bestämd form |
| centralmakternas | bestämd form genitiv |


