publicerad: 2015
deuteron
deuter·on
[‑å´n]
substantiv
~en ~er • atomkärna i deuterium
| Singular | |
|---|---|
| en deuteron | obestämd form |
| en deuterons | obestämd form genitiv |
| deuteronen | bestämd form |
| deuteronens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| deuteroner | obestämd form |
| deuteroners | obestämd form genitiv |
| deuteronerna | bestämd form |
| deuteronernas | bestämd form genitiv |


