publicerad: 2015
dubbelkors
dubbel|kors
substantiv
~et; pl. ~ • i notskrift
| Singular | |
|---|---|
| ett dubbelkors | obestämd form |
| ett dubbelkors | obestämd form genitiv |
| dubbelkorset | bestämd form |
| dubbelkorsets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| dubbelkors | obestämd form |
| dubbelkors | obestämd form genitiv |
| dubbelkorsen | bestämd form |
| dubbelkorsens | bestämd form genitiv |


