publicerad: 2015
dysfunktion
dys·funkt·ion
substantiv
~en ~er • förstörd funktion t.ex. hos ett organ el. en social grupp
| Singular | |
|---|---|
| en dysfunktion | obestämd form |
| en dysfunktions | obestämd form genitiv |
| dysfunktionen | bestämd form |
| dysfunktionens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| dysfunktioner | obestämd form |
| dysfunktioners | obestämd form genitiv |
| dysfunktionerna | bestämd form |
| dysfunktionernas | bestämd form genitiv |


