publicerad: 2015
effektuering
ef·fektu·er·ing
substantiv
~en ~ar effektuera
| Singular | |
|---|---|
| en effektuering | obestämd form |
| en effektuerings | obestämd form genitiv |
| effektueringen | bestämd form |
| effektueringens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| effektueringar | obestämd form |
| effektueringars | obestämd form genitiv |
| effektueringarna | bestämd form |
| effektueringarnas | bestämd form genitiv |


