publicerad: 2015
egendom
egen·dom
substantiv
~en ~ar • fastighet; tillhörigheter
| Singular | |
|---|---|
| en egendom | obestämd form |
| en egendoms | obestämd form genitiv |
| egendomen | bestämd form |
| egendomens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| egendomar | obestämd form |
| egendomars | obestämd form genitiv |
| egendomarna | bestämd form |
| egendomarnas | bestämd form genitiv |


