publicerad: 2015
egendomsbrott
egen·doms|brott
substantiv
~et; pl. ~ egendom brott 1
| Singular | |
|---|---|
| ett egendomsbrott | obestämd form |
| ett egendomsbrotts | obestämd form genitiv |
| egendomsbrottet | bestämd form |
| egendomsbrottets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| egendomsbrott | obestämd form |
| egendomsbrotts | obestämd form genitiv |
| egendomsbrotten | bestämd form |
| egendomsbrottens | bestämd form genitiv |


