publicerad: 2015
entledigande
ent·led·ig·ande
substantiv
~t ~n entlediga
| Singular | |
|---|---|
| ett entledigande | obestämd form |
| ett entledigandes | obestämd form genitiv |
| entledigandet | bestämd form |
| entledigandets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| entlediganden | obestämd form |
| entledigandens | obestämd form genitiv |
| entledigandena | bestämd form |
| entledigandenas | bestämd form genitiv |


