publicerad: 2015
erodering
e·rod·er·ing
substantiv
~en ~ar • till erodera 1,2
| Singular | |
|---|---|
| en erodering | obestämd form |
| en eroderings | obestämd form genitiv |
| eroderingen | bestämd form |
| eroderingens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| eroderingar | obestämd form |
| eroderingars | obestämd form genitiv |
| eroderingarna | bestämd form |
| eroderingarnas | bestämd form genitiv |


