publicerad: 2015
expertutlåtande
ex·pert|ut·låt·ande
substantiv
~t ~n expert utlåtande
| Singular | |
|---|---|
| ett expertutlåtande | obestämd form |
| ett expertutlåtandes | obestämd form genitiv |
| expertutlåtandet | bestämd form |
| expertutlåtandets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| expertutlåtanden | obestämd form |
| expertutlåtandens | obestämd form genitiv |
| expertutlåtandena | bestämd form |
| expertutlåtandenas | bestämd form genitiv |


