publicerad: 2015
expertutredning
ex·pert|ut·red·ning
substantiv
~en ~ar expert utredning
| Singular | |
|---|---|
| en expertutredning | obestämd form |
| en expertutrednings | obestämd form genitiv |
| expertutredningen | bestämd form |
| expertutredningens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| expertutredningar | obestämd form |
| expertutredningars | obestämd form genitiv |
| expertutredningarna | bestämd form |
| expertutredningarnas | bestämd form genitiv |


