publicerad: 2015
fordring
fordr·ing
substantiv
~en ~ar • mest i pl.; fordran
| Singular | |
|---|---|
| en fordring | obestämd form |
| en fordrings | obestämd form genitiv |
| fordringen | bestämd form |
| fordringens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| fordringar | obestämd form |
| fordringars | obestämd form genitiv |
| fordringarna | bestämd form |
| fordringarnas | bestämd form genitiv |


