publicerad: 2015
fordringsägare
fordr·ings|äg·are
substantiv
~n; pl. ~, best. pl. ‑ägarna • person som ngn står i skuld till
| Singular | |
|---|---|
| en fordringsägare | obestämd form |
| en fordringsägares | obestämd form genitiv |
| fordringsägaren | bestämd form |
| fordringsägarens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| fordringsägare | obestämd form |
| fordringsägares | obestämd form genitiv |
| fordringsägarna | bestämd form |
| fordringsägarnas | bestämd form genitiv |


